Kort om kviksølv

Kviksølv er et tungmetal, som anvendes til mange formål – bl.a. tandfyldninger, visse batterier og lysstofrør.

Da kviksølv ophobes i naturen, vil metallet også blive optaget i den mad, vi spiser. Derfor forsøger man i videst muligt omfang at begrænse forbruget.

Nogen personer kan være allergiske over for tungmetaller og få allergiske reaktioner, hvis de udsættes for påvirkninger fra tungmetaller. Skulle det ske, at et lysstofrør eller sparepære går itu inden døre, anbefaler Miljøstyrelsen derfor, at man åbner vinduet og lufter grundigt ud.

Selvom sparepærer og lysstofrør indeholder kviksølv, er det alligevel mere miljørigtigt at anvende disse lyskilder frem for glødepærer. Når man bruger kulkraftværker udledes der også kviksølv gennem røgen, som ender i naturen. Men da man benytter mindre strøm ved at anvende sparepærer og lysstofrør, er den samlede mængde af kviksølv i naturen mindre – når man afleverer sine brugte lyskilder til genbrug og ikke til forbrænding.

Læs mere om kviksølv på Miljøstyrelsens hjemmeside

 

  
Indsamling private
Du kan finde den nærmeste genbrugsplads på dette link
 
Vejledning om ecodesign-krav for lyskilder til boliger gældende fra september 2010.
  
 
Lyskildebranchens WEEE Forening | Korskildelund 6 | 2670 Greve | e-mail: info@lwf.nu
Copyright © Lyskildebranchens WEEE Forening - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.